Lad os først se på forskellen mellem aktive og passive RFID-tags:
Frekvens:
Passiv: Den mest almindelige brug LF er 125kHz; HF er RFID-tag: 13,56 MHz; UHF er fra 860 MHz til 960 MHz.
Aktiv: 2,45 GHz
Batteri:
Passiv: Ingen intern strømforsyning, drives af en læser, lave omkostninger, signalrækkevidde lavere end aktive RFID-tags
Aktiv: Udstyret med sit eget batteri og en intern sender i form af et fyrtårn eller en responder.
Læseområde:
Passive tags: HF, LF op til ti centimeter. For UHF-tags, op til 30 m
Aktive tags: kan nå afstande på flere hundrede meter eller mere.
Anvendelse
Passiv tag UHF-tag: bruges generelt til logistik- og containersporing, personalesporing og positionering af aktiver.
Aktive tags: Aktive RFID-tags har batterier indeni, så de kan have sensorer (f.eks. til at måle temperatur, fugtighed eller indtrængen), lysdioder, knapper og gøre andre ting. Disse tags bruges til at holde styr på temperaturen i kølebiler, der transporterer frosne fødevarer og landbrugsprodukter, til at holde styr på temperaturen i laboratorieprøver og medicin eller til at holde styr på indtrængen i forseglede containere. De bruges også til at finde ting på steder som hospitaler, lagre og kontorbygninger.
Hvorfor bruge passive rfid-tags til sporing af dyr?
Passive RFID-tags har ikke kun lave omkostninger, men kræver heller ikke vedligeholdelse af batteriet, hvilket reducerer omkostningerne ved langvarig brug. Samtidig sikrer dens brede læseområde og kraftige gennemtrængning stabil sporing af dyr i forskellige miljøer, uanset om det er græsning i naturen eller under transport. Disse egenskaber gør passive RFID-tags til den foretrukne teknologi inden for sporing af dyr.
Hvordan vælger man frekvens til sporing af dyr?
LF-fordel:
Det er meget stærkt for lave frekvenser 125K og 134,2K at komme igennem. Medmindre det er lavet af metal, kan lavfrekvens normalt gå igennem alt uden at forkorte den afstand, den kan læse. 13,56M højfrekvens og 900M ultrahøjfrekvens vil miste meget kraft. Dyrekontrol kræver ofte indsprøjtning af tags i dyrets krop. Lavfrekvente RFID-tags kan læses normalt, selv når de er i kontakt med væsker eller dyrets krop. Tags til indsprøjtning: Dette mærke kan sættes ind i dyrets krop ved at injicere det, f.eks. under huden eller i øremærket. Når det gælder store dyr som køer, heste osv., bruges de normalt.
UHF-fordel:
Lavfrekvente RFID-læsere (med frekvenser på 125 eller 134 kHz) kan kun læse én tag ad gangen og kan kun læse tags, der er et par centimeter væk. Læseren kan læse hundredvis af UHF-tags i sekundet. Det betyder, at vi er nødt til at komme tæt på den maskine, der læser kortene. Følgende er et eksempel på håndtering af UHF-tags.
Vi kan stadig finde mærker på dyr, der bevæger sig hurtigt gennem åbninger og udgange, som f.eks. hjorte. Det er muligt med UHF-teknologi. Man kan også få en læsehastighed på næsten 100% med LF-mærker, men mærket skal være meget tæt på telefonen. Ligesom et UHF-mærke: Med en øremærketang eller andet værktøj sættes denne type mærke normalt på et dyrs øre. Dyr og fugle som køer, får og grise har ofte øremærker på sig.
